”Tillidsfuld og troværdig rådgivning”

Jørgen Lund (t.v.), Birthe Lund (m.f.) og kunderådgiver Trine Finderup (t.h.)

Birthe og Jørgen Lund
Birthe og Jørgen Lund blev kunde i Sparekassen Vendsyssel, da denne overtog parrets daværende pengeinstitut. Et skifte, der har været en meget positiv oplevelse.

- Tillidsfuldt og troværdigt er de første ord, der falder mig ind, når vi foreløbig skal evaluere Sparekassen Vendsyssel og vores kunderådgiver Trine Finderup. Trine har en rigtig god evne til at lytte til vores idéer, tilsætte sin erfaring og give den helt rigtige rådgivning. Vi har eksempelvis haft nogle ønsker, men er blevet rådgivet til noget helt andet, som efterfølgende har vist sig at være det helt rigtige, fortæller Birthe, der suppleres af Jørgen:

- Vi har altid følt os trygge ved samarbejdet med Sparekassen Vendsyssel, og så har det selvfølgelig også betydet en del, at det er et lokalt forankret pengeinstitut, der altid er til stede, når der sker noget i byen og lokalsamfundet, og som er fantastisk god til at bakke op om foreningslivet.

- Som et eksempel er både Birthe og jeg meget aktive golfspillere i Mariagerfjord Golfklub. Her er Sparekassen Vendsyssel hovedsponsor og står blandt andet også bag en meget populær årlig turnering.

- Den opbakning er guld værd for klubben, og jeg kan se, at sparekassen har tilsvarende engagementer i andre foreninger og klubber. Det betyder meget for et lokalsamfund som vores, fastslår Jørgen.
Trine Finderup

Kontakt os, hvis du vil høre mere om dine muligheder for et bankskifte

Trine Finderup, kunderådgiver

Kontakt mig om bankskifte

Udfyld formularen herunder, så kontakter vi dig med henblik på et uforpligtende møde om bankskifte.