Vejledning:

Sådan giver du adgang til din skat og pensionsinfo

Ved at give Sparekassen Vendsyssel adgang til din skattemappe, giver du samtykke til, at sparekassen må se og hente – men ikke rette i – din årsopgørelse, personlige skatteoplysninger og indkomstoplysninger. Oplysningerne må sparekassen bruge til at behandle dit økonomiske engagement og til at yde dig økonomisk rådgivning.

Tilladelsen giver du med dit NemID. Du slipper dermed for selv at indhente og sende oplysningerne til os.

Sådan giver du adgang til din skattemappe:

  1. Åbn www.skat.dk i din browser.
  2. Log på med NemID eller TastSelv-kode.


      
  3. Klik på ”Profil” øverst til højre.


      
  4. Klik på “Giv adgang til rådgivere eller andre”.


      
  5. Indtast Sparekassen Vendsyssels cvr-nummer 64806815 i de to felter.


      
  6. Scroll ned til rubrikken ”TastSelv borger” og sæt flueben ved disse tre:
    • Se årsopgørelse mv.,
    • Personlige Skatteoplysninger
    • Aktuelle indkomstoplysninger/e-skattekort.



  7. Vi anbefaler, at du ved udløbsdato sætter en dato tre måneder frem i tid. Afslut ved at trykke “Godkend” nederst på siden. Husk at logge af.

    Du har nu givet Sparekassen Vendsyssel adgang til din skattemappe. Adgangen fremgår af din profil på skat.dk, og kan til enhver tid slettes.

Sådan henter du din Pensionsinfo elektronisk:

  1. Gå til www.pensionsinfo.dk
  2. Log ind med NemID. Din pensionsinfo hentes.
  3. Åbn Pensionsinfo ved at klikke på:
  4. Hent rapport ved at klikke på:


     
  5. Pensionsinforapport hentes:
     


  6. Tryk GEM og gem filen på din computer.
  7. Send filen, samt evt. øvrige filer (eks. legitimation, kontooversigt m.v.) sikkert til din rådgiver via mail eller benyt linket www.sparv.dk/nykunde - og følg vejledningen.


Du kan altid ændre udløbsdatoen på adgangen eller tilbagekalde dit samtykke ved at fjerne adgangen på www.skat.dk. Adgangen bliver ikke automatisk slettet, hvis du en dag ikke er kunde hos os mere. I systemet kan du finde en log over, hvem der har hentet hvilke oplysninger.