Priority Pass

Med et Mastercard Platinum eller Mastercard Platinum Business får du et Priority Pass, som giver dig adgang til mere end 1300 lufthavnslounges over hele verden. Uanset hvor du rejser hen, er der næsten helt sikkert en Priority Pass lounge.

Priority Pass loungeadgang
Med et Mastercard Platinum eller Mastercard Platinum Business modtager du også et gratis Priority Pass.
 
Når du rejser med familie og venner eller i forbindelse med arbejde, giver Priority Pass dig mulighed for at slappe af og få ny energi før flyrejsen.

Uanset hvilket flyselskab du benytter, og hvilken billetklasse du har bestilt, så giver Priority Pass adgang til eksklusive lufthavnslounges. Her kan du slappe af i de behagelige møbler, strække ud, nyde en snack før rejsen eller en af de tilgængelige drikkevarer (heriblandt et udvalg af gratis øl og vine i de fleste lounges).
 
Forbliv online
De fleste lounges har gratis wi-fi, så du kan holde kontakten med venner, familie og kolleger. Du kan desuden benytte ventetiden til at oplade dine enheder inden flyrejsen.

Få overblik over lounges og fordele på din smartphone

Download Priority Pass app'en til din smartphone og få overblik over, hvor du kan benytte dit Priority Pass. Du kan også benytte app'en som et digitalt medlems-/adgangskort og få adgang til flere funktioner, som er med til at berige dit ophold i lufthavnen.