Information til kunder fra Dronninglund Sparekasse

Herunder kan du læse mere om, hvad fusionen med Sparekassen Vendsyssel vil betyde for dig.

Dronninglund Sparekasse

Kontonumre og betalingsaftaler

Når fusionen er gennemført beholder du dine nuværende kontonumre og dine betalingsaftaler og faste betalinger fortsætter uændret.

Betalingskort

Når fusionen er gennemført beholder du dine nuværende betalingskort og dette udskiftes først ved kortets udløb. Dermed er det ikke nødvendigt at opdatere kortoplysninger i mobilbetalingstjenester, brobizz og eventuelle abonnementstjenester.

Netbank og Mobilbank

Indtil sammenlægningen af sparekassernes kundesystemer er gennemført, skal du fortsat logge på Netbank via www.dronspar.dk. Efter sammenlægningen vil hjemmesideadressen sende dig videre til www.sparv.dk, hvor du kan logge på Netbank med dit NemID lige som du plejer.

Mobilbetaling (MobilePay, Apple Pay m.fl.)

Mobilbetalingsløsninger som eksempelvis MobilePay og Apple Pay er knyttet til dit betalingskort. Idet du beholder samme kort, vil du fortsat kunne anvende mobilbetalingstjenester uden at du skal opdatere dine kortoplysninger.