Kunderådgivere til Viborg

Er du en tillidsvækkende person, der elsker at lave forretninger, rådgive og servicere privatkunder? Er loyale og tilfredse kunder dit varemærke? Er du til sund fornuft og handlekraft? Så er du måske den kunderådgiver, vi mangler i Viborg.

Dit job

Du får ansvaret for en kundeportefølje, som du skal udbygge, servicere og rådgive inden for alle forretningsområder. Sammen med dine kollegaer skal du bidrage til afdelingens fortsatte vækst.

Din profil

Du arbejder i dag som rådgiver og er godt i gang med din karriere. Vi tror på, at de bedste medarbejdere tiltrækker de bedste kunder, og derfor forestiller vi os, at du har følgende profil:
  • Er uddannet inden for den finansielle sektor
  • Har erfaring med salg og finansiel rådgivning af privatkunder
  • Har gode kreditmæssige kompetencer
  • Har et stærkt netværk og brænder for at gøre en forskel for forretningen
  • Trives med at arbejde selvstændigt såvel som i teams
  • Er udadvendt, initiativrig og i besiddelse af godt humør.

Det får du

Vi tilbyder dig en uformel arbejdsplads, hvor vi vægter kollegaskab, trivsel og arbejdsglæde højt, ligesom vi altid er klar til at yde en ekstra indsats, når der er brug for det. Du får frihed under ansvar og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Om Sparekassen Vendsyssel

Sparekassen Vendsyssel er en særdeles velkonsolideret garantsparekasse med over 177.700 kunder. Sparekassen er repræsenteret med 34 afdelinger i Nord-, Midt- og Vestjylland samt København og beskæftiger i dag cirka 740 medarbejdere fordelt på ni regioner. Region Skive har afdelinger i Viborg, Skive, Vinderup og Nykøbing Mors.

Sparekassen Vendsyssels mission er, med udgangspunkt i vores markedsområde, at tilfredsstille behovet for kapitalformidling over for såvel privatkunder som mindre og mellemstore erhvervsdrivende, baseret på kerneværdierne sund fornuft, handlekraft, nærvær og ordentlighed.