Afdelingsdirektør til Aalborg Syd

Vi søger en energisk afdelingsdirektør, som har lyst til at være med på en succesfuld rejse og deltage aktivt i vores fortsatte udvikling i Aalborg. Du vil få ansvaret for at opbygge en helt ny afdeling i et pengeinstitut i vækst. 

Vores afdelinger i Aalborg er i rivende udvikling, og igennem de seneste år har rigtig mange kunder valgt os som pengeinstitut. Vi er ikke færdige med at vokse og udvider derfor nu med en ny afdeling i Aalborg Syd.

Som afdelingsdirektør skal du brænde for god ledelse og forretningsudvikling, og du skal trives i et tempofyldt miljø. Du skal være klar til at bidrage med dine værdier, dele dine erfaringer og påvirke hverdagen med god energi og nye idéer, så vi sammen kan gøre afdelingen og sparekassen endnu stærkere. Du vil være rollemodel for medarbejderne og gå forrest i udbredelsen af sparekassens værdier. Vi forventer, at du har både empati og gennemslagskraft. For dig er udviklingen af din forretning samt et godt og trygt arbejdsmiljø to ting, som hænger naturligt sammen. Du trives ved at skabe succes også gennem dine medarbejdere.

I sparekassen har vi ordentlighed i højsædet både over for kunder og medarbejdere. Du vil opleve en arbejdsplads med fokus på nærvær, arbejdsglæde og motivation, hvor du har stor frihed og handlekraft i dagligdagen. Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet.

Afdelingen i Aalborg Syd åbner i juni 2020, og sammen med vores regionale supportgruppe foregår alt lige fra rådgivning til ekspedition og produktion tæt på kunderne. Vi har fokus på den gode kundeoplevelse og de nære relationer.

Du får det ledelsesmæssige ansvar og frihed til at planlægge afdelingens opgaver, men du vil ikke være alene. Du vil få hjælp og sparring fra regionsdirektøren, og din afdeling vil få støtte fra sparekassens hovedsæde i Vrå.

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • ved, hvad det indebærer at være leder og trives i rollen
  • evner at motivere og skabe gode relationer både til medarbejdere og kunder
  • trives ved at lave forretninger via et stærkt lokalkendskab og gode netværk i Aalborg
  • er handlingsorienteret og har styr på kreditbehandling.

Om Sparekassen Vendsyssel

Sparekassen Vendsyssel er en særdeles velkonsolideret garantsparekasse med over 148.000 kunder. Sparekassen er repræsenteret med 39 afdelinger i Nord-, Midt- og Vestjylland samt København og beskæftiger i dag mere end 570 medarbejdere.

Sparekassen Vendsyssels mission er, med udgangspunkt i vores markedsområde, at tilfredsstille behovet for kapitalformidling over for såvel privatkunder som mindre og mellemstore erhvervsdrivende, baseret på kerneværdierne sund fornuft, handlekraft, nærvær og ordentlighed.