Bliv elev i sparekassen

Har du lyst til et karriereforløb, der virkelig flytter dig personligt og fagligt? Hvis du også har dine uddannelsespapirer i orden og et stort gåpåmod, vil vi gerne høre fra dig.

"Det bliver nogle af de fedeste år, du får. Du lærer så meget igennem din mentor, gennem dit skoleforløb og på arbejdet, at det er en mulighed jeg ikke synes, du skal gå glip af"

Nicklas Larsen, finanselev

Går du med drømmen om en finanskarriere?

Vi tilbyder en solid arbejdsplads, der er i rivende udvikling, og et spændende uddannelsesforløb, hvor vi sætter stor fokus på din faglige og personlige udvikling.

Vi ser dig som vores investering i fremtiden.

Om uddannelsen

Elevuddannelsen varer to år, og forløbet veksler mellem teori og praksis. Den teoretiske del giver dig kompetencer inden for områder som betalingsløsninger, boligfinansiering, kredithåndtering, pension og investering.

Vi investerer mange ressourcer i din uddannelse, da vi ønsker at give dig de bedste muligheder for at udvikle dig. Hvis du bliver i sparekassen efter din elevuddannelse, forventer vi derfor, at du fortsætter på Akademiuddannelsen. Uddannelsen varer tre år og svarer til HD - 1 del.

Sådan ser vi dig

  • Du er positiv, udadvendt og har lyst til at arbejde med tal og mennesker 
  • Du ønsker at udvikle dig og arbejder selvstændigt og resultatorienteret 
  • Du skal som minimum have bestået HHX, STX eller HA senest i sommeren 2021

Vi tilbyder

  • En spændende uddannelse, hvor du selv er med til at forme din fremtidige karriere 
  • Gode udviklingsmuligheder med efterfølgende videreuddannelse i form af bl.a. Akademiuddannelsen, HD 2. del og øvrige kurser
  • Ansættelse i en uhøjtidelig og nærværende sparekasse, der lægger vægt på åbenhed og ærlighed
Ønsker du at udnytte dit fulde potentiale, og vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor du oplever frihed under ansvar, så send en ansøgning til os.