Sparekassen Vendsyssel

Renteændring og ændring af almindelige forretningsbetingelser for privatkunder

Med virkning fra den 17. august 2020 indføres negativ indlånsrente på 0,60 % p.a. for kontant indestående på frie midler i sparekassen. 

Ændringen sker med baggrund i Nationalbankens renteforhøjelse pr. 20. marts 2020, samt af forretningsmæssige årsager som en tilpasning til markedssituationen, og under henvisning til sparekassens almindelige forretningsbetingelser.

For kunder med NemKonto i sparekassen beregnes negativ indlånsrente for kontant indestående over 500.000 kr., mens der for kunder uden NemKonto i sparekassen beregnes negativ rente af hele kundens kontante indestående.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse i sparekassens afdelinger.

Ændring af almindelige forretningsbetingelser for privatkunder

Fra den 17. august 2020 ændrer sparekassen de almindelige forretningsbetingelser for privatkunder således, at der fremadrettet vil være kvartårlig rentetilskrivning på indlån (pkt. 1.11). De nye forretningsbetingelser kan ses på sparekassens hjemmeside fra den 17. juni 2020.