1% fast rente i 30 år

Nyheder

Tjek din forskudsopgørelse, hvis du har omlagt dit realkreditlån

Har du i 2019 omlagt dit realkreditlån til en lavere rente, skal du huske at ændre renteudgifterne i din forskudsopgørelse for 2020.

Renteudgifterne giver dig et fradrag i kapitalindkomsten. Retter du ikke renteudgifterne i din forskudsopgørelse, får du for meget i fradrag. Hvis du får for meget i fradrag, kan det betyde, at du får et skattesmæk i 2020.

Du finder renteudgifterne for dit realkreditlån i din låneaftale fra Totalkredit.

Hvor stor betydning kan det have for dig?

Hvis du har et lån på 1 mio. kr., hvor renten er omlagt fra 2 % til 1 %, bliver dit rentefradrag 10.000 kr. mindre. Med en fradragsværdi på 33 % bliver det dermed 3.300 kr. i potentielt skattesmæk, hvis du ikke ændrer fradraget i din forskudsopgørelse for 2020.

Du er velkommen til at kontakte din rådgiver, hvis du har spørgsmål.

Find afdelinger og medarbejdere