MobilePay Pengegaver

Nyheder

MobilePay gør pengegaver nemt og smart

Med MobilePay Pengegaver er det blevet nemt at give og modtage elektroniske pengegaver som alternativ til kolde kontanter.
 
De fleste kender problemet. Man skal til konfirmation og vil give en pengegave. Men konfirmanden og den glade giver er for længst holdt op med at bruge kontanter. Alligevel ender ni ud af ti danskere med at hæve penge og lægge pengesedler ned i lykønskningskortet med efterfølgende bøvl for konfirmanden.
 
Med MobilePay Pengegaver er der en nem løsning på problemet. Man går ind i MobilePay og klikker på Pengegaver. Her opretter man en MobilePay Pengegave med en virtuel selvvalgt indpakning og en personlig hilsen.
 
Derpå vælger man, hvornår modtageren skal have sin gave i MobilePay. Eller man vælger, at pengegaven skal indløses af modtageren via en gavekode, som man f.eks. kan skrive ind i et lykønskningskort, der lægges på gavebordet.
 
MobilePay Pengegaver er et valgfrit tillægsprodukt, som koster 5 kroner pr. pengegave.
 
Læs mere om MobilePay Pengegaver