Nu kan vi glæde endnu flere

Ambitionen med Sparekassen Danmark er, at 100 millioner kroner årligt skal returneres til almennyttige, velgørende og udviklende formål i vores lokalområder. Det er væsentligt mere end i dag.

Sparekassen Danmark er en garantsparekasse. Det vil sige, at vi hverken har ejere eller aktionærer, som forventer at få udbetalt et overskud. I stedet er vi ejet af såkaldte garanter, som har valgt at indskyde kapital i sparekassen – og som herfor belønnes med en rente.

Blandt de store garanter er en række lokale fonde, hvis formål er at støtte almennyttige, velgørende og udviklende projekter i de lokalområder, hvor Sparekassen Danmark tjener sine penge.

Forventningen er, at disse fonde tilsammen skal have forrentet deres garantkapital i Sparekassen Danmark så godt, at de kan udbetale 100 millioner kroner årligt til almennyttige initiativer.

Du er med til at gøre en forskel

Når Sparekassen Danmark kan investere op mod 100 millioner kroner om året i at udvikle vores lokalsamfund, så er det ikke kun noget, vi er stolte af – det skal du, som kunde, også være.

Med dit kundeforhold hos os er du nemlig med til at sikre, at vi fortsat kan investere i ildsjæle, lokale klubber og foreninger, der hver dag gør en forskel for lokalsamfundene – og for os alle sammen.