Mobilbank

Prøv den nye mobilbank

Download sparekassens mobilbank til Android eller iOS smartphones.

Privatkunder


Sparekassen Vendsyssel MobilbankErhvervskunder*

Oplever du problemer med net- og mobilbanken?

Vi har lavet en oversigt over aktuelle driftsinformationer i net- og mobilbanken.

Læs mere

Spørgsmål og svar

Hvad kan jeg i mobilbanken?
  • Se saldo på alle dine konti i sparekassen
  • Tilmelde og se konti fra dine andre banker i vores mobilbank
  • Se kontobevægelser og detaljer samt afstemme dine bevægelser
  • Overføre penge til alle andre konti
  • Betale regninger
  • Se dine betalingsserviceaftaler
  • Se dine depoter, investere og følge markedet
  • Få overblik over dine kort og spærre dem, hvis nødvendigt
  • Se boliglån fra Totalkredit
  • Kontakte sparekassen
  • Booke møder med sparekassen.
Privatkunder: Hvordan logger jeg på og af mobilbanken?

Du kan logge på mobilbanken enten med:

  • Din valgte firecifrede adgangskode
  • TouchID eller FaceID.

Mobilbanken henter dit navn fra din netbankaftale, som du har fået ved oprettelsen, derfor skal du ikke skrive et brugernavn, når du logger på.

Sådan logger du af mobilbank:

  • Luk app'en ned, efter du har brugt den
  • Tryg på Menu-ikonet i nederste højre hjørne af skærmen og vælg 'Log af' øverst til højre på skærmen.

App'en logger automatisk af efter nogle minutter, hvis du ikke foretager dig noget i mobilbanken.

Erhvervskunder: Hvordan logger jeg ind på min mobilbank?

Når du henter vores mobilbank til erhvervskunder, får du mulighed for at trykke på "Log på" eller "Tilmeld ny aftale". Her skal du første gang, du logger på, trykke på "Tilmeld ny aftale", hvorefter du logger ind med enten dit medarbejderNemID eller dit private NemID.

Hvor finder jeg mine konti i andre banker?
Inden du kan få vist dine konti fra andre banker i din mobilbank, skal du fra forsiden af mobilbanken trykke på knappen ’Tilføj konti’ og følge beskrivelsen på skærmen.
Hvordan ændrer jeg, hvilke konti jeg ser på forsiden?
Forsiden i mobilbanken viser 3-4 favoritkonti, som du derfor har hurtig adgang til.

Ønsker du at ændre på, hvilke af dine konti der skal vises som favoritkonti på forsiden i din mobilbank, skal du trykke på ikonet med en blyant øverst til højre i mobilbanken.

Herefter kan du vælge blandt dine konti og trykke Gem.

Du kan til enhver tid se alle dine konti ved at klikke på ikonet, som forestiller en pengepung ,i bunden af skærmen.
Hvordan ændrer jeg rækkefølgen på mine aftaler og konti?

I netbanken kan du allerede nu rette din rækkefølge på både dine aftaler og konti. Når du retter din rækkefølge i netbanken, slår det også igennem på din mobilbank. Se, hvordan du gør i videoen herunder.

 
Vi arbejder på at gøre det muligt at rette rækkefølgen via din mobilbank, og vi håber på, at det bliver muligt i en af vores kommende opdateringer. Indtil da skal du blot følge ovenstående steps i videoen.

Inden du kan få vist dine konti fra andre banker i din mobilbank, skal du fra forsiden af mobilbanken trykke på knappen ’Tilføj konti’ og følge beskrivelsen på skærmen.

Hvordan ændrer jeg min adgangskode, brugernavn eller mobilnummer?

Ønsker du at ændre din firecifrede adgangskode til din mobilbank, skal du gøre følgende:

  1. Åbn mobilbank-app'en (uden at benytte TouchID eller FaceID)
  2. På loginsiden trykker du på linket 'Glemt kode?'
  3. Mobilbanken viser en besked om Glemt kode? - tryk på 'Vælg ny kode'
  4. Følg beskrivelsen på skærmen, som du gjorde, da du tilmeldte dig mobilbank med NemID.

Bemærk - hvis du har mistanke om, at nogen har fået adgang til din mobilbank, skal du straks spærre din mobilbank ved at gennemføre ovenstående ændring af adgangskoden til din mobilbank. Har du ikke lavet en adgangskode og bruger NemID til at logge på mobilbanken, skal du straks få spærret dit NemID.

Vær opmærksom på, at du af sikkerhedsmæssige årsager ikke selv kan ændre dit brugernavn og mobilnummer - kontakt i stedet din lokale afdeling, som vil hjælpe dig.

Hvordan spærrer jeg mit kort i mobilbanken?

Har du mistet dit kort, eller har nogen fået adgang til din PIN-kode, skal du straks spærre dit kort.

  1. Tryk på 'Menu,' som er ikonet nederst til højre på skærmen (de tre striber)
  2. Vælg menupunktet 'Kort'
  3. Vælg det kort, du ønsker at spærre
  4. Når du kan se kortet på skærmen - tryk på knappen 'Vælg'
  5. Tryk på 'Spær kort'
  6. Bekræft, at du vil spærre kortet, tryk på 'Ja, spær kort'.
Har jeg fortsat geografisk sikkerhed på mit Mastercard?

Nej, desværre. Du skal være opmærksom på, at selvom du tidligere har lavet begrænsninger for, hvor dit Mastercard kan anvendes, er der fra mandag den 8. november åbent for, at du kan bruge dit Mastercard i alle lande, pengeautomater og til nethandel.

Kan jeg bruge Apple Pay og Google Pay, som jeg plejer?

Ja, du kan anvende Apple Pay og Google Pay, som du plejer, hvis dit kort allerede er oprettet i din Wallet.

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at oprette og anvende Apple Pay og Google Pay efter konverteringen, hvis dit kort ikke allerede er oprettet i din Wallet. Dette gælder, indtil du modtager et nyt kort fra sparekassen. 

Har du brug for et nyt kort, så kontakt din rådgiver.

* Vi arbejder på at gøre vores nye net- og mobilbank klar til erhvervskunder - i mellemtiden skal du benytte en tidligere version.

Hvad synes du om din nye net- og mobilbank?

Vi arbejder løbende på at forbedre vores selvbetjeningsløsninger, så det bliver hurtigere og mere enkelt at klare de daglige pengesager. Derfor har vi udviklet din nye net- og mobilbank i samarbejde med vores kunder.

Derfor vil vi meget gerne høre fra dig, hvis du har kommentarer eller konkrete forbedringsforlslag til net- og mobilbanken.