Døgnboks og bestilling af kontanter

I Sparekassen Vendsyssel har vi indgået en aftale med kontanthåndteringsvirksomheden Nokas. Aftalen betyder, at Nokas håndterer al kontanthåndtering for vores erhvervskunder.

Det betyder, at du som erhvervskunde skal indgå en aftale med Nokas, hvis du har brug for at benytte døgnboks eller har behov for at kunne bestille mønter og sedler.

Spørgsmål og svar

Hvor kan jeg indbetale min kontante omsætning?
Du kan indbetale din kontante omsætning i vores pengeautomater, ved brug af et betalingskort.

Se en oversigt over vores pengeautomater

Hvis du har indgået en indbetalingsaftale med Nokas, kan du anvende en lang række døgnbokse i hele landet.

Se en oversigt over Nokas' døgnbokse

Derudover vil følgende døgnbokse i Sparekassen Vendsyssel blive omfattet af løsningen:
  • Brovst afdeling, Stationsvej 8, 9460 Brovst
  • Brønderslev afdeling, Albani Plads 1, 9700 Brønderslev
  • Dronninglund afdeling, Slotsgade 42, 9330 Dronninglund
  • Fjerritslev afdeling, Søndergade 13, 9690 Fjerritslev
  • Frederikshavn afdeling, Parallelvej 23, 9900 Frederikshavn
  • Hjørring afdeling, Brinck Seidelins Gade 10, 9800 Hjørring
  • Lemvig afdeling, Havnen 62, 7620 Lemvig
  • Pandrup afdeling, Bredgade 7, 9490 Pandrup
  • Skagen afdeling, Sct. Laurentii Vej 33, 9990 Skagen
  • Skive afdeling, Frederiksgade 6, 7800 Skive
  • Snedsted afdeling, Hovedgaden 50, 7752 Snedsted
  • Struer afdeling, Tegltorvet 1, 7600 Struer
  • Sæby afdeling, Grønnegade 4, 9300 Sæby
  • Aabybro afdeling, Østergade 27, 9440 Aabybro
  • Aalborg Budolfi Plads, Algade 42, 9000 Aalborg
  • Aalborg Vestbyen, Kastetvej 40, 9000 Aalborg.

 

Hvordan kan jeg indbetale min møntomsætning?
Som erhvervskunde i Sparekassen Vendsyssel kan du indbetale mønter i vores mønttællere. Du skal dog have en indløsningsaftale igennem Nokas.

Her finder du vores mønttællere

Læs mere om Nokas
Kan jeg anvende Nokas' pengeautomater til indbetaling?
Nej, du kan udelukkende benytte Sparekassen Vendsyssels pengeautomater til indbetaling.
Kan alle få en indbetalingsaftale ved Nokas?
Nej.

Du skal leve op til følgende forudsætninger:
  • Du skal have et CVR-nummer.
  • Du skal have et NemID tilknyttet dit CVR-nummer.
  • Du skal have en mobiltelefon.
  • Du skal etablere en Leverandørserviceaftale.
  • Du må maksimalt have en kontant omsætning på 6.500.000 kr. pr. år.*

*Hvis din kontante omsætning er større end 6.500.000 kr. pr. år, skal du have en individuel indløsningsaftale med Nokas.

Hvordan opretter jeg mig som kunde ved Nokas?
Du kan oprette dig via Nokas' hjemmeside. Læs mere på www.nokas.dk/produkter/indbetalingsservice 

NB! Før du påbegynder kundeoprettelsen er det vigtigt at du sikrer dig, at du har dit Erhvervs-NemID og din mobiltelefon inden for rækkevidde, da disse skal bruges i forbindelse med oprettelsen.
Hvordan opretter jeg Nemid medarbejdersignatur?
Har du ikke en NemID medarbejdersignatur, kan du læse mere her www.nets.eu/dk-da/kundeservice/medarbejdersignatur/kom-i-gang/Pages/hjaelp-til-bestilling.aspx 
Hvad koster det at benytte løsningen?
Alle priser fremgår på Nokas´ hjemmeside. Du kan læse mere på www.nokas.dk/produkter/indbetalingsservice
Hvilke alternativer har jeg til kontanthåndtering?

Som erhvervsdrivende kan du modtage elektroniske betalinger via 

  • Kortbetalinger (for eksempel Bambora)
  • Mobilbetalinger
    • MobilePay
    • Apple Pay (Spørg din leverandør for kortindløsning)
    • Google Pay (Spørg din leverandør for kortindløsning).
Hvis du har spørgsmål til dine muligheder, er du naturligvis velkommen til at kontakte din rådgiver.