Lønpolitik

I medfør af Lov om finansiel virksomhed, bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder, har bestyrelsen i Sparekassen Vendsyssel vedtaget nedenstående lønpolitik.

Lønpolitikken har til hensigt at fremme en lønpolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring i Sparekassen Vendsyssel.

Lønpolitik
Løn- og pensionspolitikken er gældende for følgende personkreds:
  • Bestyrelse
  • Direktion
  • Ansatte i Sparekassen Vendsyssel, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på sparekassens risikoprofil (væsentlige risikotagere)
  • Ansatte i kontrolfunktioner i Sparekassen Vendsyssel

Der udbetales ikke variable løndele til bestyrelse og direktion, hverken i form af løn, aktier, optioner eller pensionsbidrag.

Der udbetales ikke variable løndele til ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på sparekassens risikoprofil (væsentlige risikotagere), hverken i form af løn, aktier, optioner eller pensionsbidrag.

Der udbetales ikke variable løndele til ansatte i kontrolfunktioner.

Lønpolitikken gennemgås en gang om året af sparekassens bestyrelse med henblik på at tilpasse den til udviklingen i Sparekassen Vendsyssel.