Forrentningspolitik

Det er sparekassens politik, at den faktiske årlige rente på garantkapitalen fastsættes på niveau med maksimalforrentningen, som fremgår af sparekassens vedtægter.

Den faktiske årlige forrentning af garantkapitalen besluttes en gang årligt i forbindelse med sparekassens ordinære repræsentantskabsmøde og udbetales umiddelbart herefter. Repræsentantskabet kan ikke fastsætte en højere forrentning end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen.

Sparekassens plan for den årlige forrentning kan fraviges, hvis overskuddet, de frie reserver eller sparekassens økonomiske stilling i øvrigt tilsiger dette.

Forrentningspolitikken er fastsat af bestyrelsen og udtrykker bestyrelsens ønske for forrentningen af garantkapitalen.

Forrentningspolitikken er vedtaget med virkning fra regnskabsåret 2012 og gælder indtil bestyrelsen vedtager at ændre politikken.

Vedtægter for Sparekassen Vendsyssel