Realkredit & boliglån

Når dine boligdrømme begynder at spire, kan det være en god idé at benytte den lokale sparekasse. Sammen kan vi få dine boligdrømme til at bære frugt.

Beregn dit realkreditlån
Boligen er omdrejningspunktet i mange menneskers liv. Derfor er det en meget stor og vigtig beslutning at vælge bolig – måske én af de største i livet. Tag derfor vores boligeksperter med på råd, uanset om du står over for boligkøb eller salg, nybyggeri, ombygning, tilbygning med mere. 
 
I Sparekassen Vendsyssel er vores rødder solidt plantet i lokalområdet og de lokale værdier. Det betyder at du kan høste frugterne af personlig og nærværende rådgivning, hvor vi er på øjenhøjde med dig.
 
Mød os i din lokale afdeling og hør mere om dine muligheder for finansiering af boligkøb, nybyggeri og til-/ombygning.

Andelsboliglån

Et andelsboliglån er et variabelt forrentet lån med løbetid på op til 30 år. Du kan anvende lånet til at købe en andelsbolig eller forbedre din nuværende bolig. Renten på lånet afhænger blandt andet af værdien af den sikkerhed, som du tilbyder. Sikkerheden består typisk af et ejerpantebrev i andelsboligen.

Boliglån

Et boliglån er et variabelt forrentet lån med en løbetid på op til 30 år. Du kan anvende lånet til at købe nyt hus eller til at forbedre dit nuværende hus. Renten på lånet afhænger blandt andet af værdien af den sikkerhed, som du tilbyder. Sikkerheden består typisk af et ejerpantebrev i huset.

Byggekredit

En byggekredit kan være relevant for dig, hvis du vil istandsætte eller bygge om derhjemme og ikke kender det præcise omfang af byggeriet og ikke har taget stilling til, hvordan du vil finansiere det. Med en byggekredit kan du gøre arbejdet færdigt inden for en aftalt beløbsramme og først optage et boliglån eller et lån hos Totalkredit, når alt er på plads.

Prioritetskredit

En Vendsyssel Prioritetskredit er til dig, der ønsker større fleksibilitet i din hverdagsøkonomi. Lånet kan bedst beskrives som en slags kassekredit med sikkerhed i din ejerbolig til en attraktiv rente. Du kan optage lånet som et alternativ til et realkreditlån eller i kombination med et realkreditlån.

Lånetyper fra Totalkredit

Fastforrentet lån

Med et fastforrentet obligationslån ved du, hvad du har, fordi renten ligger fast i hele lånets løbetid, uanset om der sker ændringer på lånemarkedet. Lånets løbetid kan være op til 30 år, og du kan vælge uden afdrag i op til 10 år.
  
Når du har et fastforrentet obligationslån, påvirker rentestigninger ikke din ydelse, men det gør kursen på lånets bagvedliggende obligationer til gengæld. Det betyder, at din indfrielseskurs på lånet bliver mindre og din friværdi forholdsvis større end ved et variabelt forrentet lån.
  
Med et fastforrentet lån får du:

  • En fast rente i hele lånets løbetid
  • Mulighed for at vælge op til 10 års indledende afdragsfrihed
  • Den bedste beskyttelse af friværdien i din bolig, hvis renten stiger

Læs mere på Totalkredit.dk

F-kort - realkreditlån med variabel rente

Renten bliver fastsat med udgangspunkt i den danske referencerente CITA og et rentetillæg. Renten er fast i 6 måneder ad gangen og bliver reguleret 1. januar og 1. juli. Rentetillægget bliver fastsat ved åbning af obligationen og er fast i obligationens løbetid – typisk 3 år ad gangen.
F-kort er normalt det lån, som har den laveste rente og dermed laveste ydelse. Men risikoen ved variabel rente er, at når renten stiger, så stiger ydelsen også.

Lånets løbetid kan være op til 30 år, og du kan vælge op til 10 års afdragsfrihed. Løbetiden på obligationerne bag lånet er kortere end løbetiden på selve lånet. Lånet skal derfor refinansieres undervejs i forløbet – typisk hvert 3 år.

Med F-kort får du:

  • Typisk den laveste rente og dermed ydelse
  • Mulighed for en periode uden afdrag i op til 10 år
  • Et lån med et højere afdrag end ved et fastforrentet lån

Læs mere på Totalkredit.dk

RenteMax
RenteMax er til dig, som ønsker et fleksibelt lån med en lav variabel rente og samtidig vil sikre et renteloft i en aftalt periode. 
   
Når renteloftet udløber, får du et nyt renteloft, som typisk gælder i 5 eller 10 år. Hvis renten rammer renteloftet, men senere falder igen, vil renten på dit lån automatisk også falde.
  
Løbetiden på lånet er maksimalt 30 år, og lånet kan fås med en eller flere perioder uden afdrag i op til 10 år i alt.
  
Med et RenteMax-lån får du desuden:
  • Typisk en lav rente og dermed en lav ydelse i forhold til et lån med fast rente
  • Variabel rente, der justeres automatisk hvert halve år, så du får en lavere ydelse, hvis renten falder – og en højere, hvis den stiger
  • Mulighed for at ændre lånets løbetid, for eksempel hvis du er steget i løn og ønsker at bruge din lønstigning på at nedbringe gæld i boligen
  • Mulighed for at vælge afdrag til og fra, hvis din økonomiske situation tillader det
Tilpasningslån - lån med variabel rente

Et realkreditlån med variabel rente, også kaldet Tilpasningslån, er et lån, som har en lav rente og ydelse. Men risikoen ved variabel rente er, at når renten stiger, så stiger ydelsen også.

Lånets løbetid kan være op til 30 år, og du kan vælge op til 10 års afdragsfrihed. Et lån med variabel rente skal rentetilpasses en gang imellem. Du kan selv vælge, hvor lang tid, der skal være imellem. Det kan for eksempel være hvert 5. år.

Med et variabelt forrentet lån får du:

  • Mulighed for at låse renten i for eksempel 5 år
  • Mulighed for en periode uden afdrag i op til 10 år
  • Mulighed for at afdrage mere på dit lån end ved et fastforrentet lån

Læs mere på Totalkredit.dk


Udløber din afdragsfrihed snart? Klik her, og læs mere om dine muligheder

Book et møde om boligfinansiering

Tid og sted (1/3)

Hvis det ønskede tidspunkt ikke er ledigt i den valgte afdeling, kontakter vi dig for at aftale et nyt tidspunkt.